1. Vers D Dejlig er den himmel blå, G D A lyst det er at se derpå, A D hvor de gyldne stjerner blinke, A D hvor de smile, hvor de vinke D G D os fra jorden op til sig. 2. Vers D Det var midt i julenat, G D A hver en stjerne glimted mat, A D men med ét der blev at skue A D én så klar på himlens bue D G D som en lille stjernesol. 3. Vers D Når den stjerne lys og blid G D A sig lod se ved midnatstid, A D var det sagn fra gamle dage, A D at en konge uden mage D G D skulle fødes på vor jord. 4. Vers D Vise mænd fra Østerland G D A drog i verden ud på stand A D for den konge at oplede, A D for den konge at tilbede, D G D som var født i samme stund. 5. Vers D De ham fandt i Davids hjem, G D A de ham fandt i Betlehem A D uden spir og kongetrone, A D der kun sad en fattig kone, D G D vugged barnet i sit skød. 6. Vers D Stjernen ledte vise mænd G D A til vor Herre Kristus hen; A D vi har og en ledestjerne, A D og når vi den følger gerne, D G D kommer vi til Jesus Krist. 7. Vers D Denne stjerne lys og mild, G D A som kan aldrig lede vild, A D er hans Guddoms-ord det klare, A D som han os lod åbenbare D G D til at lyse for vor fod.
